Ryanair har pilotmangel

LUFTFART: Ryanairs forklaring om denne tids 2.100 flyaflysninger angiveligt pga. manglende afholdt ferie for nogle af de 4.200 piloter betvivles. En mulig årsag kan være pilotflugt – senest er 140 Ryanair-piloter kommet til Norwegian.

Ryanair er Europas største flyselskab med 126 mio. forventede passagerer i år. Det har i snit ca. 2.000 daglige afgange mellem 33 lande fra foreløbig 87 baser.

I slutningen af sidst uge meddelte Ryanair, at man frem til udgangen af oktober aflyser 2.100 flyvninger, hvilket vil ramme 315.000 passagerer.

Nogle får pengene tilbage, andre kan ombookes til andre Ryanair-fly – men Ryanair meldte ikke at man vil følge EU-reglerne om nægtet ombordstigning og ombooke berørte rejsende til andre flyselskaber.

Ryanairs koncernchef, Michael O’Leary, medgav på selskabets generalforsamling i går i Dublin, at Ryanairs 4.200 piloter næppe er overbetalte.

De foreløbig 2.100 aflyste flyvninger svarer til to pct. af selskabets flyvninger i perioden, oplyser Ryanair.

Medierne er forbløffede over, at Ryanair først sidste uge angiveligt fandt ud af flyselskabets problemer med, at piloterne kunne holde ferie, skriver engelske medier.

Alene i Danmark forventer Ryanair i år tre mio. passagerer, her af 2,5 mio. i Københavns Lufthavn, hvor det er 3. største flyselskab. Ryanair har også ruter til Billund, Aarhus og Aalborg.

x

Læs Også

Flere restauranter til lufthavnen

Til sommer er Københavns Lufthavn klar med udvidelse af Terminal 2 med 25 nye butikker og restauranter.

Rekordår for London Gatwick

London Gatwick kom ud af 2017 efter sin travleste december nogensinde, da 3,2 millioner passagerer benyttede lufthavnen, hvilket var en stigning på 1,5 procent i forhold til december 2916.

Officielt: Airbus lufter stop for A380

Airbus har svært ved at sælge dobbeltdækkerflyet. Nu antyder topdirektør, at produktionen måske indstilles.

Ny passagerrekord i München

Tysklands næststørste lufthavn rundede sidste år 44,6 millioner passagerer.

Alsie Express får seat-only til udlandet

Det danske flyselskab vil i sommersæsonen sælge billetter til sydeuropæisk land – og får ny indenrigsrute.

AirBaltic lander ny passagerrekord

Det lettiske flyselskab airBaltic havde sidste år fremgang i passagertallet på 22 procent.