Ryanair har udsendt en kraftig klage, som afviser de ‘falske og injurierende påstande’ offentliggjort på TV-kanalen Channel 4 i programmet ’Dispatches’.
Ifølge Ryanair bragte programmet under titlen ’Secrets from the Cockpit’ et antal påstande om flyselskabets sikkerhedsstandard af piloter, som ønskede at være anonyme. På spørgsmålet om, hvorfor de ikke trådte åbent frem, svarede en af piloterne, at det var fordi de fleste piloter var ansat på ‘zero hours’ kontrakter, hvilket betyder, at de kun får løn, hvis de rent faktisk flyver.
Men Ryanair fastholder, at programmet fejlagtigt tilsvinede flyselskabets sikkerhedsforhold ‘baseret på intet andet end anonym sladder fremsat af individer, der optrådte med skjult identitet og/eller repræsentanter for pilotsammenslutninger fra Ryanairs konkurrenter, maskeret som en ’Non Ryanair Pilot Group’ [NRPG]’.
Ifølge Ryanair består ledelsen af NRPG af fire piloter eller fagforeningsbosser, som arbejder for KLM, Aer Lingus, Air France og Southwest Airlines – personer, der ’hverken besidder viden, troværdighed eller objektivitet, så de kan kommentere forholdene i Ryanairs sikkerhed’.
Ryanairs Robin Kiely tilføjer:”‘Ryanair afviser disse mislykkede angreb fra Channel 4 udsendelsen Dispatches og/eller de europæiske fagforeninger med det formål at nedgøre eller smæde Ryanairs fremragende 29-årige sikkerhedspolitik i et forsøg på at fremme deres 20-årige mislykkede kampagne for at få Ryanair til at indgå aftaler med fagforeninger”.
Han tilføjede, at fordi programmet ’Dispatches’ har baseret udsendelsen på ‘de falske resultater af en utroværdig, fabrikeret undersøgelse, femstillet af den europæiske pilot-fagforenings klub’ har Ryanair bedt sine advokater om at lægge sag an mod Channel 4 for ærekrænkelse.
”Ryanair ser frem til at få sagen belyst ad rettens vej og selskabets sikkerhedsforhold grundigt bekræftet, siden IAA (Irish Aviation Authority) Uafhængigt har bekræftet, at ‘Ryanair er på niveau med de sikreste flyselskaber i Europa’ og fordi Dispatches programmet ikke er kommet med antydningen af bevis på, at IAAs vurdering har været fejlagtig”, konkluderer Robin Kiely.