FLYSELSKABER: Ryanair indstiller seks års kamp for at blive ejer af Aer Lingus og vil nu sælge sine 29 pct. af det irske flyselskab til et interesseret europæisk flyselskab.
Ryanair har tre gange de seneste seks år prøvet med stormløb mod Aer Lingus for at få kontrol over selskabet. De irske konkurrencemyndigheder, Competition Commission (CC), forventes snart at komme med kendelse om, at Ryanair skulle sælge sine aktier.
Ryanair understreger, at man kun vil sælge sine 29 pct. af Aer Lingus til et europæisk flyselskab, som kan godkendes af Aer Lingus’ hovedaktionær.
Ud over Ryanair ejer Etihad Airways fra Abu Dhabi knap tre procent af Aer Lingus.
De irske konkurrencemyndigheder ønsker ikke, at Ryanair overtager Aer Lingus, fordi man frygter, at det vil skade konkurrencen til og fra Irland. Det afviser Ryanair.
Ryanair er Europas største flyselskab, der forventer at flyve med 81,5 mio. passagerer i år.