Ryanair reducerer kapaciteten i UK

ryanairRyanair har regnet med 50 millioner passagerer på sine ruter i UK i 2017, men på grund af ’Brexit’, har lavprisselskabet reduceret forventningerne til 44,5 millioner.

Derfor vil Ryanair skære i sine planer om at basere nye fly i britiske lufthavne af frygt for vigende efterspørgsel.

CEO Michael O’Leary fortæller, at planen oprindeligt lød på 10 nye fly i UK, men at de nu i stedet bliver baseret i andre europæiske lande, som Tyskland, Polen, Spanien, Italien og Portugal, hvor han forventer højere vækstrater. Han regner med betydelige økonomiske problemer i Storbritannien på grund af beslutningen om at forlade EU.

Til The Times siger han, at de færre rejsende vil få flere til at flytte deres fly bort fra de britiske baser de kommende år. I år venter Ryanair en vækst på 15% i indeværende regnskabsår fra de 19 lufthavne, selskabet benytter i UK, men er indstillet på et fald til 6% i de følgende 12 måneder.

Siden Brexit har Ryanair måtte nedsætte sine billetpriser i Storbritannien med 10-12% for at fastholde kunderne, og er nødt til at overveje sine forventninger til det fulde regnskabsår.

Det østeuropæiske lavprisselskab Wizz Air sagde i juli, at man vil reducere udviklingen i UK med 50% på grund af det svage pund.

x

Læs Også

Billund Lufthavn frem igen

Små 160.000 rejsende benyttede lufthavnen i maj.

Hotelchef: Loyalitetsprogrammer er ren bestikkelse

De internationale hotelkæders loyalitetsprogrammer skal rettelig betegnes som bestikkelse. Det mener chefen for Supranational Hotels.

A380-levering forsinket mindst et halvt år

Flyproducenten kan se frem til betragtelige bøder, vurderer internationale nyhedsbureauer.

SAS får ny kommunikationschef

Troels Rasmussens efterfølger er hentet udenfor flykoncernens egne rækker, og kommer fra Jøp, Ove & Myrthu.

Banal regnefejl ryster Femern-planer

En kommende Femernbro er alligevel ikke så god en forretning, som Trafikministeriet havde regnet sig frem til.

CPH satser på fragten

Københavns Lufthavn har fragten som indsatsområde de kommende år.