Sådan bruger turisterne København

Som noget nyt kan Wonderful Copenhagen i år aflæse turisternes adfærd, når de besøger København. Det sker ved hjælp af en oplevelseskortet Copenhagen Card. I år er kortet blevet elektronisk, så Wonderful Copenhagen kan aflæse konkrete sammenhænge mellem de steder, turisterne besøger. Dermed kan man se klare mønstre i turisternes kulturforbrug.

 

Der er to klare tendenser. Den ene er børnefamilier, der starter dagen med at tage i Zoo og derefter i Tivoli ud på eftermiddagen. Den anden store gruppe er mere interesseret i det historiske og det royale. Denne gruppe besøger både Amalienborg, De Kongelige Repræsentationslokaler på Christiansborg, Rosenborg og Rundetårn.

Denne gruppe slutter også ofte dagen af med en tur i Tivoli, som er den attraktion, hvor turister slutter deres dag. Copenhagen Card-brugerne begynder først for alvor at søge mod Tivoli ud på eftermiddagen og især lige efter klokken 19.

Købere af kortet oplyser ikke navn, så det anonyme oplysninger, Wonderful Copenhagen arbejder med. Sidste år blev der solgt 58.000 eksemplarer, og i år forventes der at blive solgt endnu flere.

Der er en ny attraktion med i ordningen. Det er Canal Tours, som 65% af Copenhagen Card-turisterne benytter. De 10 mest besøgte steder i Copenhagen Card-ordningen er Tivoli, Canal Tours, Rosenborg, Rundetårn, De Kongelige Repræsentationslokaler, Amalienborg, Zoologisk Have, Ruinerne under Christiansborg, Ny Carlsberg Glyptotek og museet på Frederiksborg Slot i Hillerød.

Skrevet af Flemming Juul