Sæsonrekord for kendt dansk hotel

I en kappestrid om rekordvarme i juli har også Hotel Koldingfjord sat en rekord. "Vi har i juli måned udlejet 70 procent over sidste år og opnår dermed det bedste resultat for en juli nogensinde, " siger adm. direktør Peder Madsen.

 

Den store stigning hænger først og fremmest sammen med, at der er kommet markant flere danskere, nemlig 70 procent fremgang i forhold til juli i fjor. Og så er svenskerne ved at vende tilbage med en fremgang på 67 procent.

 

På Hotel Koldingfjord har man også bemærket, at der kommer flere og flere bestillinger over internettet. "Det er tydeligt, at gæsterne er blevet mere fortrolige med mulighederne og de nu er trygge ved at bestille på denne måde, " fastslår Peder Madsen.

 

Skrevet af Ejvind Olesen