Sådan rydder vi op i Bangkok

Kandidater i valgkampen om guvernørposten næsten snubler over hinanden med stribevis af gode råd om, hvordan Bangkok kommer kritikken som turistby til livs med oprydning for hele paletten.

Hvad kan der gøres for at få renset op i Bangkok og få fjernet de kritiske røster rundt om fra alverdens turister med Thailand som et yndet rejsemål?

Det har Bangkok Post skrevet en artikel om med gode forslag fra kandidater. De lover, at det nok skal blive bedre. En af dem slutter med at sige, at alle partier må stå sammen om et turistprogram, som opfordrer regeringen til at tage fat på problemerne. Han lover samtidig, at kriminalitet relateret til turisme vil falde til det halve i løbet af et år, hvis han bliver valgt.

Emnerne, der i øvrigt skal forbedres, er de nogenlunde enige om. Især transport og parkeringsproblemer.

Taxachaufførerne skal uddannes bedre, skal kunne tale både engelsk og kinesisk – og skal holde op med at køre svinkeærinder. Problemet med busser som ikke kan holde, bl.a. ved Grand Palace, skal der en løsning på.

Gadekøkkenerne skal servere mad, som turisterne kan risikere at spise ude at blive syge.

Men først og sidst skal forureningen stoppe. Gader og veje skal ryddes for skidt og affald, og trafiksikkerheden skal forbedres. Se på Singapore, bemærker en.

Omkring 38 procent af alle turister, som kommer til Thailand, besøger Bangkok, men de fleste bliver kun en enkelt dag. Det skal der laves om på. Bangkok har både hoteller, restauranter og attraktioner til et betydeligt længere besøg.

Rart, at der synes at være enighed om, hvor der skal sættes ind.