Samarbejde i golfrejsebranchen

Assoufid-2K13_01810 (1)GOLFREJSER: Et samarbejde mellem GolfersGlobe.com og landets førende golfrejsebureauer ligner et hole-in-one for rejselystne golfspillere, som surfer efter information til den næste rejse.

Af Peter Fredberg

”Vores filosofi er, at det skal være nemt at søge inspiration og information til golfferien. Det er de færreste, der gider bruge en masse tid på at surfe rundt mellem fem og syv forskellige hjemmesider for først at blive inspireret og efterfølgende bruge tid på at finde et rejsebureau, der sælger det ønskede produkt,” siger Søren Barnak, én af initiativtagerne til GolfersGlobe.com, om samarbejdet på tværs af golfrejsebranchen.

”Derfor har vi samlet al information på ét sted. Samtidig er man som bruger kun ét klik fra at kunne bestille et tilbud hos et eller flere af landets førende golfrejsebureauer.”

GolfersGlobe.com er Danmarks største golfrejseinspirationssite. GolfersGlobe-universet dækker i dag 26 lande og 75 destinationer. Målsætningen er at fordoble antallet af lande og destinationer i 2016.