San Francisco er en hitter hos SAS

Når SAS til april næste år starter ruten fra København til San Francisco er der allerede solgt mange tusinde billetter. Hvor mange er en forretningshemmelighed. ”Lad os nøjes med at sige, at vi er særdeles tilfreds på nuværende tidspunkt,” siger marketingdirektør Per Møller Jensen fra SAS.

 

Antallet af solgte kampagnebilletter ligger højere end i fjor, hvor det også blev til rekord. Det er af gode grunde især fritidsrejsende, der har været på markedet. Helt som sædvanligt med London, Paris, Oslo og Stockholm i spidsen.

 

Samtidig ser salget af billetter til USA konstant stigende. Ikke mindst til New York på trods af, at der nu er afgange fra både Oslo, Stockholm og København. ”Det er virkelig blevet et hit. Unge og ældre skal åbenbart på shopping og weekendrejser i hidtil ukendt omfang. Vore fly er bare fyldt op,” siger Per Møller Jensen.

 

New York er lige så populær i Sverige og Norge som i Danmark. (De færreste aner hvor dyrt, der er blevet, red).

Skrevet af Ejvind Olesen