SAS-aktien i overraskende hop opad

Det var egentlig en lidt upåagtet meddelelse om et ændret regnskabsår og en bemærkning om, at den finansielle stilling i SAS er bedre end ventet, som i går fik aktiekursen til at stryge til vejrs om kap med flyene, da de endelig kunne komme i luften i går efter strejken i Københavns Lufthavn.

 

Nogle positive trafiktal for februar og lovende RASK-tal for januar forleden fik ikke aktien til at røre væsentligt på sig. Men i går skete det med en stigning på ikke mindre end 13,3 procent.

 

Alligevel er kursen kun nået op på 7,85 kr., hvilket bestemt ikke er imponerende. Men lidt har også ret. Da kursen var på sit laveste i år var den nede i 6,10 kr.

Skrevet af redaktionen