SAS: Biobrændstof om tre-fire år

SAS er tre til fire år fra at flyve på miljørigtigt 2. generation biobrændstof, udvundet fra plantedele eller fra alger, skriver Børsen i dag.
Det overordnede mål er at reducere CO2-udslippet, og skal man tro flere hollandske medier, kan overgangen til miljørigtigt brændstof også indebære en attraktiv, økonomisk sidegevinst.

Det kan SAS’ miljøchef, Martin Porsgaard, dog ikke umiddelbart bekræfte.
”Det er klart, at det bliver superattraktivt, hvis der er noget at spare, men det, vi arbejder hen mod, er at reducere CO2-udslippet,” siger Martin Porsgaard.

Skrevet af Simon Jørgensen