SAS blandt de hårdest ramte

Ifølge de nye tal fra sammenslutningen af europæiske flyselskaber, AEA, er passagertallet i april faldet med 4,9% til 26,2 millioner, mens kapaciteten er skåret ned med 2,8% og kabinefaktoren er øget med 0,4 procentpoint i forhold til samme måned sidste år, skriver borsen.dk.

De europæiske flyselskaber havde 6,2% færre passagerer, mens passagertallet indenrigs i Europa faldt med 11,6%. I årets fire første måneder har de europæiske flyselskabers passagertal faldet med 8,2% til 91,9 millioner. I samme periode er kapaciteten reduceret med 3,5%, hvilket har reduceret kabinefaktoren med 1,9 procentpoint

Generalsekretær i AEA Ulrich Schulte-Strathaus skriver i en pressemeddelelse at de foreløbige tal for maj og starten af juni er ’ubønhørligt ringe’ og meget let kan få tabet til at stige yderligere.

 

Ud af AEAs 31 medlemmer er der kun tre selskaber, der har klaret sig dårligere end SAS. Det er Icelandair, LOT og Malev.

Skrevet af Flemming Juul