SAS bliver lidt billigere

Det bliver en smule billigere at flyve med SAS. Det er de stærkt faldende oliepriser, som er begrundelsen for, at tillægget reduceres. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

 

Flyselskabet skærer i brændstoftillægget fra 12. november. På indenrigsruter, skandinaviske og europæiske ruter reduceres tillægget med 22 kroner, mens det for interkontinentale ruter bliver knap 40 kroner billigere at flyve.

 

Oven i billetprisen har danskere hidtil betalt 75 kroner i brændstoftillæg for en enkelt indenrigstur. 

Skrevet af Hanne Aaen Lassen