SAS-chefer skal måske på resultatløn

Går det godt er der flere penge i lønningsposen til topcheferne i SAS. Men går det skidt bliver lønnen tilsvarende mindre. Det er en af overvejelserne i et muligt nyt aflønningssystem til de øverste chefer i den skandinaviske flykoncern, skriver den norske Finansavisen.

 

Det fleksible lønsystem skal, ifølge avisen, gøre det ekstra attraktivt for SAS-ledelsen at gennemtvinge en forbedring af driften i flykoncernen. Og ifølge koncernens kommunikationsdirektør, Claus Sonberg, er forslaget en naturlig forlængelse af SAS-bestyrelsens beslutning i sidste uge om at reducere deres honorarer med 25 %.

 

SAS forhandler for øjeblikket med en række fagforeninger om bl.a. lønreduktioner, som ifølge ledelsen at tvingene nødvendige hvis den skandinaviske flykoncern skal overleve.

Skrevet af Christian Peschardt