SAS er på rette vej

Resultatet betegnes som markant bedre end 2. kvartal og Aktieugebrevet vurderer, at aktien i tilstrækkeligt omfang er blevet belønnet for gennemførelse af spareplanerne som ventet, skriver epn.dk.

 

I ugebrevet hedder det videre, at målet er overskud før skat på 7% i forhold til omsætningen, og det er indenfor rækkevidde med de sidste besparelser, som får fuld effekt i 2012. Med flytrafikkens og billetprisernes positive udvikling i Europa er der ifølge ugebrevet gode muligheder for en lønsom forretning indenfor et par år.

 

Det fremhæves, at SAS’ børsværdi er 7,9 milliarder svenske kroner sammenholdt med en egenkapital på 14 milliarder og en likviditetsreserve på 5,4 milliarder svenske kroner.

 

Aktieugebrevet finder SAS-aktien meget attraktiv på det aktuelle kursniveau.

Skrevet af Flemming Juul