SAS etablerer Café Lounger

cafe loungeI april og maj åbner SAS Café Lounger på lufthavnene i Trondheim og Tromsö. De er et supplement til de eksisterende lounger og henvender sig til hyppige skandinaviske kunder.

Formålet er at imødekomme et behov fra de hyppigt indenrigsrejsende, som her tilbydes et afslappet miljø, hvor de kan opholde sig, mødes og arbejde effektivt. De placeres nær gaten og byder på trådløst internet, kaffe og brød.

”Vores travle kunder er glade for tidseffektive produkter som Fast Track, og derfor tilbyder vi nu yderligere et produkt, der er beregnet netop til dem. På vores Café Lounger kan kunderne arbejde effektivt til det sidste, da de ligger nær ved gaten”, siger Eivind Roald, Executive Vice President Commercial i SAS.

I 2015 bliver der etableret flere SAS Café Lounger i de skandinaviske lufthavne.