SAS fik en ny kartelbøde

Den aftale som i sin tid blev indgået mellem SAS og flere af de store ruteselskaber om at holde brændstoftillæg for cargo på samme beløb, bliver ved med at smerte i SAS og trække fra på bundlinien. Noget som også blev forudset i halvårsregnskabet, om end uden beløb.

 

Op til weekenden indgik SAS forlig med en række amerikanske kunder om at betale en erstatning på ca. 300 mio. dollar, der vil blive bogført som tab i tredje kvartal i år. Andre selskaber som for eksempel Air France og KLM samt Lufthansa og Singapore Airlines har indgået lignende og større forlig i sagen. Indtil nu har det hele kostet SAS på USA-fronten op mod 400 mio. kr.

 

Tilbage er EU-kommissionens forventede bødeforlæg inden længe. Hvor stor den bliver gisnes der meget om, mens odds for en frifindelse synes små.

 

 

Skrevet af redaktionen