SAS halser efter markedet

Ifølge Association of European Airlines har SAS i årets første fire måneder oplevet en stigning i antallet af passagerer på to procent til 5,96 millioner. Det er lidt mindre end den generelle vækst, som var på 2,6 procent fra januar til april, skriver Berlingske Tidende i dag.

SAS er dog ved at blive bedre til at fylde hvert enkelt fly med betalende passagerer: Load factoren er steget med 0,1 pct. til 70, mens faktoren i den øvrige branche i gennemsnit er faldet med én procent – men stadig til et højere niveau, nemlig 73,2.

SAS offentliggør i dag den officielle passagerstatistik.

Skrevet af Simon Jørgensen