SAS i million-udsalg

Helt som sædvanligt – blot en dag tidligere end i fjor – sætter SAS nu mere end én mio. lavprisbilletter til salg resten af måneden med gyldighed fra oktober.

”Vi har grundige undersøgelser som viser, at tidspunktet midt i august er den rigtige for den slags kampagner, i hvert fald i Skandinavien, ” siger marketingdirektør Per Møller Jensen (foto) til takeoff. dk.

Det drejer sig om perioden fra oktober til marts næste år. Erfaringerne viser dog, at det største antal billetter sælges til oktober-afgange. Af en eller anden grund er oktober blevet en stor rejsemåned for danskerne.
Det er det tilsyneladende også for andre. Prøv blot at spørge om prisen på et hotel på Manhattan i denne måned.

Apropos New York koster en lavprisbillet med SAS retur 3.999 kr. Heraf er godt halvdelen skatter og afgifter og brændstofgebyrer.
”Det er korrekt, men sådan vil vi nu gerne sammensætte buketten, ” siger Per Møller Jensen.

I den anden ende af prisskalaen ligger en returbillet til Aalborg på 574 kr. og det samme til Aarhus.

Skrevet af Ejvind Olesen