SAS i samarbejde med Gate Gourmet

Selskabet Gate Gourmet, der er en del af Gategroup, skal levere mad på SAS-flyruterne fra København, Stockholm, Oslo og en række andre nøglebyer i Skandinavien.

 

– Det her er en rigtig god kontrakt for SAS med en leverandør, der vil give en vedvarende god og stabil kvalitet, siger vicepræsident i SAS Group Purchasing, Per Mattson.

 

– Vi er især stolte af, at et af verdens mest prestigefyldte luftfartsselskaber, SAS, har sat deres lid til, at Gate Gourmet kan sikre innovative og økonomisk overkommelige løsninger, siger senior vicepresident i Gategroup, Philippe Op de Beeck i forbindelse med aftalen.

 

Den nye kontrakt ventes mere end at fordoble Gate Gourmets årlige produktion af måltider i Skandinavien til næsten 16 mio.

 

Der er tale om en fem-årige kontrakt, som starter i andet kvartal i 2009 med mulighed for, at SAS kan forlænge den med yderligere to år.

Skrevet af Hanne Aaen Lassen