SAS klar med app til Apple Watch

Apple-Watch-Ariel-Adams-002Siden Apple annoncerede Apple Watch, har SAS arbejdet på en opgradering af app’en for at tilpasse den til netop Apple Watch. Den er nu klar til Apple Watch lancering sidst i april.

Opdateringen betyder, at aktiviteterne i kundens telefon bliver synlige i Apple Watch. Kunden får adgang til sit boardingkort, og det bliver muligt at se, hvilken gate flyet afgår fra og hvilket sæde man har. App’en giver også mulighed for EuroBonus overblik.

”Vores app er populær og downloadet til mere end 1,3 millioner brugere. Samtidig er brugen af ​​vores selvbetjeningsløsninger før, under og efter rejsen stigende, så vi ved, at kunderne værdsætter vores fokus på digital udvikling”, siger koncerndirektør Eivind Roald, SAS.

Med SAS app’en kan rejsende for eksempel booke flybillet, foretage check-in og se vejret på destinationen. 1. marts udvidede SAS udbuddet af digitale aviser i app’en.