SAS klar med nyt reklamekoncept

”For alle” henvender sig til både forretnings- og fritidsrejsende og viser værdien i vores produkt på en nærværende og relevant måde. Kampagnen skal få flere til at føle, at SAS også er ’noget for mig’, siger marketingchef Robin Kristensen, SAS.

 

Reklamekonceptet, der er udviklet specifikt til det danske marked, er i tråd med SAS’ forretningsstrategi 4Excellence. Centralt for SAS’ strategi fremover er fokus på kunden som det hele menneske, der vælger SAS uanset rejsens formål.

 

SAS bliver i Danmark ofte opfattet som det dyreste flyselskab blandt alle, og det kan betyde, at SAS ikke er med i overvejelserne, når den vigtigste faktor er prisen. Den tendens vil SAS nu ændre, hedder det i SAS’ pressemeddelelse.

 

”Finanskrisen har fået mange rejsende til at fokusere ekstremt meget på pris. Her kan SAS sagtens være med, men det er også vigtigt for os at fortælle, at rejsens omkostning ikke udelukkende er udgjort af den tilbudspris, man ser i en reklame,” siger Robin Kristensen og tilføjer:

 

”En gennemskuelig SAS-pris uden ekstra gebyr kan i sidste ende give en bedre pris, end de priser lavprisselskaberne tilbyder. Det vil vi gerne have kunderne til at overveje samtidig med, at de også overvejer, om en mængde afgange, fly, der lander til tiden, og direkte ruter kan give mere værdi.”

 

”For alle” stiller skarpt på SAS som Europas mest punktlige store flyselskab, kåret af Flightstats i 2011. Det betyder, at kunderne lander til tiden.

 

SAS med flest afgange, ca. 70.000 afgange ud af Danmark i 2011. Det betyder, at kunderne kan flyve, når det passer bedst.

SAS med flest direkte ruter, i 2012 åbner SAS 28 nye direkte ruter. Det betyder, at kunderne slipper for mellemlandinger.

SAS med gennemskuelige priser, ingen gebyrer eller skjulte ekstrabetalinger. Det betyder, at kunderne kan regne med SAS’ priser, skriver SAS.

Skrevet af redaktionen