SAS klar til snarlig forlovelse

I løbet af denne eller næste uge ventes aftalen mellem SAS og Singapore Airlines offentliggjort.

 

Forhandlingerne har stået siden maj og har kun afventet den endelige interne godkendelse i SAS-Koncernen efter juleferien.

 

Der bliver tale om et endnu tættere samarbejde end det, der kendes i dag mellem SAS og Lufthansa, hvor man deler på bundlinjen. Til gengæld er det ikke et egentlig joint venture – et nyt selskab – som også har været på tale.

 

Det hele bygges op som et massivt værn og vækst af trafikken mellem hele Skandinavien og Fjernøsten mod konkurrenter som Finnair, Mellemøstenselskaberne og evt. Norwegian.

 

Læs mere om den spændende udvikling i den ny udgave af Stand By.

Skrevet af Ejvind Olesen