SAS har de seneste 10 år leaset 16 fly, som ejes af selskaber, der er registreret i skatteparadiset Cayman Islands. Hverken flyselskabet eller luftfartsmyndighederne ved, hvilke personer der står bag selskaberne. Det er kommet frem i en artikel i det norske dagblad Dagens Næringsliv.
SAS-flyenes ejerselskaber på Cayman Islands er opkaldt efter skandinaviske byer. Det er højst uklart, om skandinaver kan være blandt de skjulte ejere af selskaperne med navne som Bergen, Trondheim, Odda, Skagen, Stockholm og Fyn.
Avisen har gennemgået hvad flyselskabet – hvor den danske stat ejer 14,3% – har betalt i leje for flyene de seneste 10 år. Den norske, svenske og danske stat ejer tilsammen 50% af SAS. Undersøgelserne viser, at SAS har betalt knap to miliarder danske kroner i leje af flyene med hemmelige eiere på Cayman Islands, som har endog særdeles liberale skatte- og oplysningsregler.

STANDBY.DK Nyt om rejser

