SAS nye langrutekabine i luften

cabin-refresh-850-1Med nyt design, nye sæder, nyt underholdningssystem og wi-fi kommer det første ombyggede fly i luften midt i februar og vil give en ny oplevelse på de lange flyvninger.

SAS Airbus 330 Erik Viking er i slutfasen af sin renovering, der fornyr kabinen. Det er starten på en investering, hvor syv eksisterende fly bygges om sideløbende med, at nye kommer til i løbet af efteråret.

Erik Viking kommer i første omgang til at flyve mellem København og USA. Det næste ventes i luften i marts og kommer først og fremmest til at flyve mellem Stockholm/Oslo og USA.

”Vi glæder os meget til at præsentere de nye kabiner for vores kunder. Det betyder et kæmpe løft for SAS, og det giver vores kunder en helt ny rejseoplevelse”, siger Eivind Roald, Executive Vice President Commercial.

www.scandinaviantraveler.com/newcabin er det fra i dag muligt at finde en plan over, hvilke fly der skal ombygges og i hvilken rækkefølge. Det er også her, man kan se filmen ’Expectations’, hvor flere af deltagerne i ombygningsprojektet beskriver forventningerne.

Konkret indebærer forandringerne opgradering og ombygning af kabinerne på syv Airbus 330/340. Fire nye Airbus 330-300 leveret i 2015 og 2016. Otte nye Airbus 350-900 leveret fra 2018 og fremefter med option på seks yderligere fly.