SAS opkræver for bagage

Det startede i USA, og nu har det efterhånden bredt sig til Europa. Opkrævning af beløb for andet stk. bagage, som sendes med flyet, når man rejser på Economy class Fra 1. april er det kun første stk. bagage op til 23 kilo, som kommer gratis med. For Business class og Economy ekstra er der ikke noget yderligere beløb. Det er som hidtil frit.

 

"Når man er i et partnerskab hvad enten det gælder alliance eller code share må man følge hinanden, så der bliver ens regler, " siger direktør Per Møller Jensen til takeoff. dk. "Vore europæiske partnere som for eksempel Lufthansa har jo også indført det ny koncept. I den forbindelse er det mindre væsentligt, om vi selv synes, det er en god ide. Det er dog fortsat gratis med første stk. bagage."

 

Ideen kommer fra USA, hvor både United Airlines og Continental Airlines har indført gebyret. Formentligt startede de også med at opkræve beløbet fra Europa til USA uden at rådføre sig med de europæiske partnere i Star Alliance.

 

 

Skrevet af Ejvind Olesen