SAS regnskab lider under askeskyer

Nogle europæiske og amerikanske flyselskaber er lykkedes med at vende resultatet til et plus på halvårsregnskaberne, men det gælder ikke SAS. Målet er balance omkring årsregnskabet, men også det er usikkert.

 

Selv om udviklingen er vendt, bider de islandske askeskyer hårdt. Ikke mindst fordi, der også er ydet ophold og hjemrejse på selskabernes regning, selv om der var tale om en force majeure situation.

 

"Jeg kan naturligvis ikke udtale mig om halvårsregnskabet, men vores tidligere beregninger på ca. 550 mio. kr. i tab på askesky-perioden holder stik. Det vil naturligvis præge regnskabet i negativ retning. Vi synes, det er dybt urimeligt, at et flyselskab skal bære en sådan regning for et stop i vores produktion, som vi ikke har en chance for at værge os imod, " siger adm. direktør i SAS Airlines John Dueholm (foto) til takeoff. dk

 

Association og European Airlines har beregnet, at de islandske askeskyer i alt har kostet flyselskaberne 1,2 milliarder euro, som EU’s transportminister i sin tid lovede at tage andel i.

 

Det er tilsyneladende kun blevet til en lånegaranti på markedsvilkår. En sådan løsning er helt uinteressant for SAS, som må se beløbet tabt.

 

Skrevet af Ejvind Olesen