SAS sælger lettiske aktier

Flykoncernen SAS sælger sine 47,2 procent af aktierne i det lettiske flyselskab air Baltic, som SAS og den lettiske stat hidtil har ejet i fællesskab. Salget vil give SAS en kapitalindsprøjtning på 147 millioner kroner og er gennemført inden 1. februar 2009, skriver Ritzau. 

 

– Vi er glade for, at have fået air Baltic til at være et stærkt baltisk flyselskab under SAS ejerskab. Vi er sikre på, at de nye ejere fortsat vil udvikle selskabet i en positiv retning, siger Mats Jansson, koncernchef i SAS.

Skrevet af Hanne Aaen Lassen