SAS sender flere fly fra Stockholm

Set fra et dansk synspunkt er der ingen grund til at juble hver gang SAS sætter flere fly ind fra Stockholm. Det betyder automatisk, at flere drejer udenom København.

Sådan er det også med oplysningen om, at SAS fordobler antallet af flyvninger mellem Stockholm og Milano fra oktober, og nu nærmer den italienske trafik sig den fra København.
Både København og Stockholm har fire d

estinationer i Italien, nemlig Rom. Milano, Venedig og Bologna og snart samme antal afgange. I alt er der 60 ugentlige afgange fra Skandinavien med SAS til Italien.

”Vi ser en positiv udvikling på det italienske marked og vores forretningskunder har længe efterspurgt flere afgange, ” siger marketingdirektør Per Møller Jensen.

På et spørgsmål om ikke det rammer København som hub, svarer han: ”Det er i SAS sådan, at når en rute kan bære sig selv direkte, så starter vi den. Det er en del af den skandinaviske ide i selskabet.”

 

Skrevet af redaktionen