SAS skærer ned på indenrigs

Ifølge Jyllands-Posten siger SAS vicekoncernchef John Dueholm, at der er alt for stor kapacitet på indenrigsruterne med en dyb kløft mellem udbud og efterspørgsel, som gør, at under 50% af pladserne sælges

Ikke mindst på ruterne til Aalborg og Karup er SAS blevet hårdt ramt, da priserne er faldet med op mod 35%. I første kvartal i år sænkede SAS sin kapacitet på indenrigsruterne med 17,5%, hvilket gav øget belægning.

Det vurderes at kunne gå ud over SAS udenrigsruter, fordi mulighederne for at komme til København reduceres og fordi flyselskaber som Lufthansa og KLM har indsat flere fly fra de jyske lufthavne til selskabernes hovedhubs i Frankfurt og Amsterdam.

Skrevet af Flemming Juul