SAS skal spare endnu mere

Ifølge Svenska Dagbladet mener formanden, at der stadig er et skel mellem pensioner og lønninger i forhold til for eksempel Norwegian. Desuden bruger SAS for mange forskellige fly, hvilket koster dyrt i planlægning, uddannelse og vedligehold, skriver borsen.dk.

 

Ved årsskiftet var der indhentet 86% af de planlagte milliardbesparelser i Core SAS og flere er på vej. De yderligere besparelser ventes offentliggjort i forbindelse med koncernens fremlæggelse af halvårsregnskabet.

Skrevet af Flemming Juul

SAS skal spare endnu mere

Formanden Fritz Schur understrger overfor business.dk, at der ikke er grund til at bruge tid på at overveje et salg, før koncernen er blevet yderligere slanket. Lige nu forhandles med de 39 faglige organisationer, der har overenskomster med SAS i Skandinavien og formanden synes, det er vigtigere end overvejelser af virksomhedens strukturelle fremtid.

Han hævder, at SAS har et omkostningsniveau nær toppen af flyselskaber i Nordeuropa, og kan ikke hænge sammen, så udgifterne skal skæres ned. Her er der tale om både personaleomkostninger og andre udgifter, ligesom man vil fokusere på ruternes lønsomhed.

Han fortæller, at de fleste forhandlinger om beparelser er overstået, og at der kun er få tilbage. Herefter skal koncernbestyrelsen ind over resultatet og give en endelig godkendelse. Han vil ikke oplyse noget om eventuelle potentielle købere.

 

Skrevet af Flemming Juul