SAS skifter terminal i Heathrow

sas star alliance london heathrow lufthavn terminal 2FLYSELSKABER: 10. september er det SAS’ tur til at flytte ind i den nye Terminal 2 i London Heathrow. Alle SAS-flyvninger fra København, Stockholm, Göteborg, Oslo, Stavanger og Helsinki overgår til den nye terminal.

Flowet gennem T2 i London Heathrow bliver hurtigere (check-in, boarding og sikkerhedskontrol), der er flere lounges, gratis WiFi, bedre restaurant- og butiksudbud, samt kortere transfertid mellem Star Alliance-selskaber.

I juni i år begyndte Star Alliance-selskaberne at samle sig i London Heathrows nye Terminal2 til ca. 25 milliarder kr., arbejdsplads for 24.000.

Mens de 23 af 28 Star Alliance-medlemmer, der i dag betjener Europas største lufthavn nu er fordelt på tre af lufthavnens fem terminaler, bliver det fremover anderledes.

Star-selskaberne har årligt 12 mio. passagerer i London Heathrow. Terminal 2 er bygget til 20 mio. rejsende om året og skal også huse Aer Lingus og Virgin Atlantic.

Star Alliance-medlemmerne har i dag 121 daglige flyvninger fra Heathrow til 45 lufthavne i 25 lande.

”Målet med den nye Terminal2 er hurtigst muligt at få passagererne frem til gaten,” sagde John Holland-Kaye, udviklingsdirektør for T2, på pressemøde forleden i London til standby.dk