SAS som lavprisselskab

Det kan medføre problemer af monumentale dimensioner for SAS, hvis det bliver nødt til at kaste sig ud i konkurrencen med for eksempel lavprisgiganterne Ryanair og Easyjet, skriver dagbladet Børsen ifølge business.dk.

 

Det er ingen hemmelighed, at passagererne på business class forsvinder meget hurtigt lige for tiden. Flere holder sig hjemme, og hvis der rejses foregår det som regel på de billige sæder. Det er en trend, som har været kendt i USA i flere år.

Koncernchef i SAS Mats Jansson tror på, at premium-passagererne kommer tilbage med tiden, men hvis det ikke sker, må man være indstillet på at ændre forretningskoncept og udbyde billigere billetter, men vi gør det ikke endnu, hvor vi fortsat har kunder på business og economy extra.

Skrevet af Flemming Juul