SAS taber kvart mia på handling i CPH

Når regnskabsåret 2009 afsluttes om syv måneder, vil SAS-koncernen formentlig konstatere, at SGS i Danmark har kostet koncernen op med en milliard kr. siden 2004. Underskuddet i 2008 blev på 283 mio. kr. efter skat, en markant stigning i forhold til året før, hvor handlingselskabet tabte 235 mio. kr.  

Og hvor selskabsledelser normalt lover bod og bedring i ledelsesberetningen, når der fremlægges røde tal, er tonen en anden i SGS-regnskabet. Her konstaterer direktionen tørt, at ”Resultatet for 2009 forventes at blive negativt på samme niveau som i 2008”. Altså endnu en god kvart mia. kr. i underskud i år. 

SGS indgår i SAS-koncernens nye strategi ’Core SAS’, og der er dermed ingen udsigter til at den kriseramte flykoncern drager konsekvenser af det rekordstore underskud. Tvært imod lader det til, at SGS blot fortsætter sin underskudsgivende linje. Danmark er det sidste hjemmemarked, hvor det ikke er lykkedes for SAS at få etableret en sund drift i handlingaktiviteterne. I Norge og Sverige er udviklingen i SGS vendt, mens de finske aktiviteter for nylig blev solgt fra til ISS.

Moderselskabet SAS har sidste år tilført SGS i Danmark 500 mio. kr. som kapitalforøgelse i to omgange. for at holde forretningen i gang,  

Skrevet af Christian Peschardt