SAS til modangreb på Ryanair

”Når verdensmesteren i afgifter tillader sig at være fræk nok til at komme med denne indbydelse i samme uge, som de selv forhøjer bagageafgiften endnu en gang, er det klart, at vi siger ja tak til dette tilbud. Nu kan vi så en gang for alle få klarhed over, hvad det faktisk koster at flyve med Ryanair, når man indregner afgifter for bagage, incheckning, valg af sæde og kreditkortbetaling. Hos SAS er alt dette inkluderet i prisen”, siger SAS koncernens kommunikationsdirektør Claus Sonberg

 

Tidigere på ugen kom der besked fra Ryanair om, at det skal koste 70 Euro at tage bagage med på rejsen. Over 500 kr for at checke bagage ind må vist være verdensrekord i bagageafgift, mener SAS’ ledelse.

”For en lavere pris end det kan man rejse komfortabelt med SAS over hele Europa og samtidig få sin bagage med gratis. Det bliver desuden interessant at se hvor megen tid som går til spilde når man skal til og fra lufthavne, som ligger langt borte fra byerne, man egentlig skal til. Jeg tror, at støstedelen af arbejdsdagen eller ferien går med at komme til og fra disse lufthavne”, siger Claus Sonberg. Han kommer så hurtigt som praktisk muligt på sin første rejse med Ryanair.

 

I en frisk undersøgelse blandt ca 2.000 skandinaver svarede 58%, at den mest irriterende afgift når de rejser er at skulle betale for at checke sin bagage ind.

Skrevet af Flemming Juul