SAS tilbage til Mallorca

”Vores kunder har taget positivt imod den nye direkte rute til Mallorca med gratis bagage, Eurobonus- point, frit sædevalg og børnerabatter,” siger Per Møller Jensen, Vice President, Brand, Marketing og EuroBonus.

 

Fra marts 2012 fordobler SAS antallet af afgange på ruten til fire ugentlige fly fra København til Mallorca.

Fra 3. september til 29. oktober flyver SAS direkte fra København til Mallorca tirsdag og lørdag. Fra vintertrafikprogrammet 30. oktober flyver SAS direkte onsdag og lørdag. Fra sommertrafikprogrammet 25. marts flyver SAS direkte onsdag, torsdag, lørdag og søndag.

 

Indtil nu har SAS i år åbnet 14 nye ruter fra København, Oslo og Stockholm, i løbet af efteråret åbnes yderligere tre ruter. Når året er omme har SAS’ kunder fået 17 nye ruter at vælge imellem, oplyser SAS.

 

I sommersæsonen flyver også Air Berlin direkte mellem København og Mallorca.

 

Skrevet af redaktionen