SAS tjener på økonomisk snuptag

SAS Boeing 737-600FLYSELSKABER: SAS gennemfører salg og leaseback af seks Boeing B737-600. Manøvren giver SAS en halv milliard svenske kroner i kassen.

Som en del af planen for at forbedre SAS’ finansielle position, 4Excellence Next Generation, har SAS netop gennemført salg og leaseback af seks Boeing 737-600 til Deucalion Capital X Limited og det irske leasingselskab ELFC (Engine Lease Finance Cooperation) i en fælles handel.

”Denne aftale er endnu et vigtigt skridt i arbejdet med at forbedre SAS’ finansielle position. I februar havde vi succes med at gennemføre en aftale om salg og leaseback af reservemotorer, og nu kan vi igen øge selskabets likviditet via frasalg af aktiver,” siger Göran Jansson, finansdirektør i SAS Group.

Leasingperioden af de seks fly er fire og fem et halvt år, oplyser SAS.