SAS-underskud i pensionskassen

Da selskabets egenkapital blot udgør knap 12 milliarder kroner, betyder det i realiteten, at det efterlader flyselskabet med blot nogle få hundrede millioner, skriver Økonomisk Ugebrev ifølge borsen.dk.

Der er mulighed for, at et selskab i sine regnskaber kan udskyde sine tab på pensioner – en udskydelse, der er kommet i fokus i forbindelse med implementeringen af nye regnskabsregler, men SAS regner alligevel med, at situationen vil lette.

Ifølge SAS IR-chef, Sture Stølen, vil egenkapitalen stige til 16 milliarder kroner med den kommende emission og en løbende forøgelse af egenkapitalen frem til 2013. Han henviser til færre ansatte og dermed lavere forpligtelser på pensionerne. Han regner også med en bedre indtjening i 2013, når de nye regler skal tages i brug.

Det er især i Sverige og Norge, SAS har sat til på pensionsordningerne, hvilket er sket gennem flere år og revisionsbranchen er tilfreds med, at pensionsforpligtelserne i fremtiden skal stilles op overfor selskabernes egenkapital.

Selskaber som Carlsberg, Nordea og Danske Bank har ligesom SAS udskudt deres pensionstab.

Skrevet af Flemming Juul