SAS vandt test af gebyrer

Udgangspunktet har været de stadigt flere gebyrer, som flyrejsende mødes med – for eksempel ekstra betaling for at checke ind, sende bagage og vælge sæde i flyet. Mange må også betale gebyrer for at få lov til at  betale flyselskabet for flyrejsen.

 

”Mange føler sig snydt, når det, der så ud til at være en billig billet ender med at koste meget mere. Hos os er alt inkluderet i den annoncerede pris, men det er ofte vanskeligt for forbrugerne at sammenligne priserne når konkurrenterne opererer med en slags nettopris i sine annoncer”, siger informationschef Knut Morten Johansen i SAS Norge.

 

’Norsk Familieøkonomi’ har i sin undersøgelse fundet frem til, at gebyrerne florerer hos lavprisselskaberne, og at den endelige pris ofte er højere end hos de gebyrfrie selskaber.

 

”Vi gennemførte en stor kundeundersøgelse i sommer. Den viste, at en af de ting som irriterer flypassagererne mest, er de gebyrer, der er knyttet til rejsen”, sier Knut Morten Johansen.

 

Undersøgelsen viste, at det mest forhadte gebyr er at betale for at checke bagagen ind. 62% af de adspurgte var mest utilfredse med dette gebyr, mens et gebyr for at vælge sæde kom ind på en andenplads og gebyr for at betale med kreditkort endte på tredjepladsen.?

Skrevet af Flemming Juul