SAS venter normal trafik til USA i dag

En weekend med mere end 11.000 aflyste fly ind og ud af New York på grund af frygten for en orkan, som alligevel ikke blev til noget, har skabt kaos. Sådan vil det også blive i dag, når de mange ventende kan håbe på at komme videre.

Mange tusinde fra de nordiske lande er strandet og forsøger at komme af sted i dag. Sent i aftes kunne SAS meddele, at man forventer normal trafik til amerikanske lufthavne i dag fra såvel København som Stockholm og Oslo.

Det samme gælder for Star Alliance partneren, Continental, som ser ud til at få den første afgang mandag ved 9 tiden.

Hvornår det igen går normalt den anden vej er lidt usikkert, da de store lufthavne i New York først ser ud til at åbne mandag morgen amerikansk tid.
Det kan ikke undgå at give forstyrrelser i flyplanerne de kommende dage.

 

Skrevet af redaktionen