Scala rives ned

Ifølge dagbladet Børsen har butiks- og forlystelsescentret Scala lige overfor Tivoli i København i årevis lidt under dårlig økonomi og nu skal den rives ned for at give plads til et kontorhus på 10 etager, skriver business.dk.

 

Nedrivningen sker i august-september, hvorefter advokatfirmaet Gorrisen Federspiel i 2014 flytter ind i de 15.000 af de nye kvadratmeter.

Bygningen blev oprindeligt opført i 1881 og rummede varieteen National Scala, som i årevis var centrum i Københavns natteliv. I 1953 flyttede stormagasinet Anva ind i bygningen, og da det lukkede i 1987 blev huset solgt til selskabet Scala med modehandlerne Strecker, forretningsmanden Kai Ginsborg og komponisten Bent Fabricius-Bjerre, der indrettede bygningen med butikker, restauranter, biograf, fitnesscenter og diskotek.

Ejendomsselskabet Centerplan overtog bygningen i 2006 med planer om total ombygning, men selskabet gik konkurs i 2008, hvorefter planerne blev skrinlagt.

Skrevet af Flemming Juul