Som direktør for Scandics salg af MICE (Meetings, Incentives, Conferences & Events/Exhibitions) skal 39-årige Tia Daniels (foto) styrke Scandic som en af Danmarks førende udbydere af møde- og konferenceservices. Hun får også ansvaret for kædens udvikling af nye tilbud inden for konferenceaktiviteter.
”Tia er hentet til Scandic på baggrund af sin store viden på møde- og konferencemarkedet, både nationalt og internationalt. Dermed kan hun bidrage med stor professionalisme i kundernes behov, når vi skal indfri vores ambitiøse mål på området. Samtidig har hun den nødvendige ledererfaring til at løfte opgaven sammen med vores salgsteam,” siger Casper Puggaard, salgs- og marketingdirektør for Scandic Danmark.
Tia Daniels har over15 års erfaring fra hotelbranchen, primært i USA. Hun har beskæftiget sig med konferencer, kundeservice og salg for bl.a. Hilton, og kommer senest fra en stilling som Hotel and Guest Relations Manager hos kongresbureauet MCI Copenhagen.
Her var hun hovedansvarlig for MCI’s aktiviteter i forbindelse med FN’s klimatopmøde i København, COP15. Tia Daniels fungerede bl.a. som kontaktperson og rådgiver for Udenrigsministeriet, PET og Københavns Politi i forbindelse med booking af hoteller til landedelegationer.
Hun er uddannet i Business Management fra College of DuPage og har efteruddannet sig inden for bl.a. mødeplanlægning, hvor hun har taget en CMP (Certified Meeting Planner), ligesom hun har gennemført Hilton Convention Service Training.
Som Director of MICE Sales bliver Tia Daniels ansvarlig for en afdeling på fire personer.