Scandic halverer CO2-udslippet

Siden 2007 har hotelkæden arbejdet mod at blive helt CO2-neutrale.Nu, fire år senere er det lykkedes at

halvere udslippet. Det er gjort muligt ved, at Scandic udelukkende anvender vedvarende energi fra vind- og vandkraft til elforsyningen på alle hoteller i de nordiske lande.

 

"Vi er meget stolte over, at vi har nået vores højt satte mål ved at kigge på vores forbrug og gennemgå vores energiaftaler", siger Inger Mattsson, bæredygtighedsansvarlig hos Scandic. "Miljøarbejdet er en integreret del af vores hoteldrift og vores strategi har været at arbejde proaktivt for at finde nye måder at minimere vores miljøpåvirkning på”.

 

Hver måned kontrollerer Scandic sit energiforbrug for at forbedre det og holde det på lavt niveau. Siden målingen startede i 1996, har Scandic reduceret energiforbruget med 35% og CO2-udslippet med 64%, fra 4,4 kg til 1,6 kg CO2/gæst/nat. I Sverige er udslippet reduceret med 92% til 0,3 kg CO2/gæst/nat. I Norge er udslippet siden 1996 reduceret med 79% til 0,3 kg CO2/gæst/nat. I Danmark er det reduceret med 69% til 1,9 kg CO2/gæst/nat fra 2010 til 2011. I samme periode har Finland reduceret med 40% til 4,7 kg CO2/gæst/nat.

 

"Nu skal udslippet ned til nul, og det er denne sidste del, som er den største udfordring", siger Inger Mattsson. "Fjernvarmen, som er udenfor vores kontrol, skal blive fossil fri. Vi vil forsøge at påvirke dette ved at præsentere vores ønsker for politikkerne og fjernvarmeudbyderne. I vores arbejde kigger vi også på de

transportmidler, som Scandics medarbejdere anvender i forbindelse med arbejdet. Et andet område er den gas, der bruges i vores køkkener”.

Skrevet af Flemming Juul