Scandic støttede Danmarks Indsamling 2012 med 100.000 kr.

Bag Danmarks Indsamlingen står 12 humanitære organisationer og Danmarks Radio.

 

Danmarks Indsamlingen startede i 2007. Det er gennem årene blevet til mere 400 millioner kroner, som er gået til 12 hjælpeorganisationers indsats i Afrika. Beløbene har hvert år været med til at hjælpe mange afrikanere, som har fået støtte til at forbedre deres liv heriblandt også mange børn.

 

I år fokuserer indsamlingen på de ”stille katastrofer”. De indsamlede midler går til projekter, som skal forebygge at børn må flygte, støtte de børn, der er på flugt og ikke mindst hjælpe børn på fode igen, når de sammen med deres familier skal skabe sig en ny fremtid efter flugten.

 

Scandic har i over ti år arbejdet med projekter og tiltag, som er med til at støtte mennesker, som har ekstra brug for hjælp. Hotelkæden startede sit arbejde på området i 2001, hvor initiativet ”Scandic i Samfundet” så dagens lys. Gennem dialogmøder på hotellerne involverede man alle medarbejdere i arbejdet.
Scandic i Samfundet handler især om de lokale og mindre aktiviteter og indsatser, som hotellerne kan udføre og iværksætte i deres eget lokalområde.

 

”For Scandic har det i mange år været en fast del af vores virksomhed at udvise social ansvarlighed både lokalt og globalt. Vores hoteller arbejder dagligt med social ansvarlighed, og hvert hotel har som målsætning at iværksætte min. tre aktiviteter med fokus på social ansvarlig om året, mange af disse aktiviteter er målrettet børn og deres familier,” siger Jens Mathiesen, adm. direktør for Scandic Danmark og tilføjer:

 

”At vi i år har valgt at give et bidrag til netop Danmarks Indsamlingen, understøtter vores ønske om også at være med til at hjælpe nogle af de børn og familier, som ude i verden er hårdest ramt. Vi ønsker at være med til at gøre en forskel. Målet for os er at være en god virksomhed i et godt samfund.”

 

Scandic har over 160 hoteller i ni lande. Det er Danmarks største hotelkæde med foreløbig 23 hoteller – nr. 24 åbner i Aarhus til juni, det bliver det tredje Scandic-hotel i Aarhus.

Skrevet af redaktionen