Scandic starter ny hotelkæde

Det første HTL hotel er undervejs i Stockholm.

Det første HTL hotel er undervejs i Stockholm.

Scandic Hotels lancerer en ny hotelkæde med eget brand, HTL. Det nye koncept vil tilbyde centrale city placeringer, til gode priser med smarte digitale løsninger og i et højt kvalitets design.

Inden for fem år er det planen at have 20 HTL etableret i de nordiske storbyer. I maj 2014 åbner HTL i Stockholm. Der er tale om milliardinvesteringer sammen med ejendomsejere og hundreder af nye arbejdspladser.

Øget digitalisering, fortsat urbanisering, nye mobile mødekulturer med øgede krav har udviklet en ny målgruppe med andre prioriteter end hos den traditionelle hotelgæst. Derfor udvikler Scandic et nyt hotelkoncept.

”Vi har set lignende initiativer internationalt, og nu sikrer vi os på det nordiske marked ved at udvikle vores eget koncept. Udfordringen drejer sig både om ressourcer og den rigtige kontraktmodel til at skabe et stærkt koncept og brand”, siger Anders Ehrling, CEO for Scandic.

Idéen er at bygge super effektive hoteller, hvor alt unødvendigt er fjernet og i stedet øge kvaliteten af alt det, hotelgæsten værdsætter.

HTL vil primært blive etableret ved nybyggerier og ombygninger. Inden for fem år ventes 20 HTL etableret i de større nordiske byer. Allerede nu er Stockholm sikret to nye hoteller, et på Kungsgatan, som åbner i maj 2014, og et på Upplandsgatan ved Norra Bantorget. Forhandlinger er i gang med flere ejendomsejere i hele Norden.

Også i Danmark er der planer om at etablere den nye hotelkæde. I første omgang søges der efter egnede lokationer centralt i København.

”Arbejdet med etableringen af det første HTL i Danmark er godt i gang. Vi tror det vil være et vigtigt parameter til større markedsandele, og ikke mindst i kampen om de moderne rejsende. Hvor hurtigt vi kan etablere os afhænger af de dialoger, som vi allerede er godt i gang med, men vi er definitivt på banen”, siger adm. direktør Jens Mathiesen, Scandic Danmark.