Schweiz mangler sne

Den forløbne måned har været helt tør, og sæsonstarten er udsat på ubestemt tid til stort gene for både skiløbere og hotelejere i alpelandet, skriver ekstrabladet.dk.

 

Det betyder dobbelt straf til de schweiziske attraktioner, idet schweizerfrancen er ekstraordinært dyr lige for tiden, hvilket gør det i forvejen dyre ferieland ekstra kostbart for de tilrejsende. Forventningen er et fald i turismen på 4,2% på grund af schweizerfrancens vækst på 20% i forhold til Euroen.

 

Masser af snekanoner i for eksempel Davos-Klosters har hjulpet lidt med hensyn til at klargøre pisterne, men fem uger uden nedbør sætter sine spor. Det har i første omgang resulteret i nedsatte priser og gratis liftkort.

Skrevet af Flemming Juul