Selling Platform fra Amadeus

Nu lancerer Amadeus den nye Selling Platform, som danner base for rejsebureauernes fly-, hotel- og destinationsinformation. Ud over at give adgang til flere flyselskaber, får rejsebureauerne mulighed for øget indtjening. Endvidere fremgår det tydeligt, når nye destinationsinformationer, kort og hotelanmeldelser lægges ud.

 

Selling Platform forenkler bookingadministrationen. Et eksempel er booking af flyselskaber, som ikke findes i Amadeus’ eget system. De bliver nu tilgængelige og integreres i systemet. I fremtiden vil agenter med Selling Platform også kunne sælge de tillæg, som ellers kun er tilgængelige på flyselskabernes egne hjemmesider. Det gælder f.eks. ekstra benplads og ekstra bagage.

 

Med funktionen Service Fee Manager kan bureauerne opkræve gebyrer for sine tjenester på en enklere måde. Flere går i dag glip af mange penge som følge af, at servicegebyrerne ofte ikke bliver opkrævet i forbindelse med bookingen. Med en automatisering af denne afgift kan rejsebureauerne øge deres indtjening betydeligt.

 

Den nye Selling Platform gør administrationen enklere og giver offline-bureauerne værktøjer, så de kan give de samme rejserelaterede informationer, som man finder på nettet i dag. Det er lige det, branchen efterspørger, siger Jesper Söderström, marketing director, Amadeus Scandinavia.

 

Selling Platform har moduler med tillægsapplikationer. En er Hotels Plus, som giver adgang til alle informationer om et bestemt hotel med kort, anmeldelser, billeder, oplysninger om værelserne og hotellets faciliteter. Hotelpræsentation giver mulighed for hotelbookinger ud fra beliggenhed og pris

 

Andre tillægsfunktioner lanceres i nærmeste fremtid. Det er Ticket Changer og All Fares. Ticket Changer forenkler ombooking af en rejse. Mens All Fares giver adgang til alle flyselskabernes priser, uanset om de findes i Amadeus GDS eller ej.

Skrevet af Flemming Juul