Vinterferien afvikles på Sjælland fortrinsvis i uge syv, mens store dele af det øvrige land holder ferie ugen efter.
Allerede nu har Spies solgt 91% af vinterferierejserne. Mest populære er De Kanariske Øer og først og fremmest til Gran Canaria. Hertil går omkring halvdelen af Spies rejser i skoleferien. Men også mange vælger Tenerife eller Thailand. Kan man være væk i to uger, er det Caribien og Thailand, som lokker flest.
Bedst booket er der fra Aalborg, hvor 97% af rejserne i vinterferien er solgt. Fra Billund og København er tallet i vinterferien 90%
”Mellem jul og nytår og i starten af januar sælger vi flest rejser. Vil man ud at rejse i vinterferien, skal man ikke vente for længe, for så risikerer man at komme for sent”, siger produktchef Carlos Cebrian.
Vil man rejse i weekenden op til uge 7, har Spies mindre end 50 pladser tilbage, men kan man rejse om mandagen eller tirsdagen, er der pladser til både Madeira, Fuerteventura og Thailand.

STANDBY.DK Nyt om rejser

