Silkeborg får nyt rejsebureau

Silkeborgområdet får eget rejsebureau selv om DSB Rejsebureau lukker med udgangen af maj. Senest 1. juni åbner Silkeborg Rejsebureau, der starter på initiativ af Ans Rejser og Ans Bussen, som samtidig flytter salgsafdeling og administration fra Lyngbakkevej 10 i Ans til Silkeborg midtby.

 

Næppe var meddelelsen om, at DSB Rejsebureau lukker sendt ud, før ejerne af Ans Bussen, Susan og Claus Andersen og den daglige leder af datterselskabet Ans Rejser, Arne Doktor besluttede at åbne

Silkeborg Rejsebureau.

 

”Vi har tilbudt at ansætte to af DSB Rejsebureaus medarbejdere, Britta Riis og Thomas Hansen, og de skal tage sig af rejsebureauaktiviteterne sammen med Ans Rejser, som har fire medarbejdere. Dertil kommer fire ansatte i administrationen, som er fælles”, fortæller direktør Claus Andersen.

Skrevet af Flemming Juul