Rederiet Silversea har inviet sit andet ekspeditionsfartøj. 28. september begav Silver Galapagos (tidligere Galapagos Explorer II) sig ud på sin første rejse. Det nyrenoverede skib har plads til 100 gæster.
Galapagos-øerne er en drømmedestination for mange, og Silverseas ekspeditionskrydstogter tilbyder en mulighed for at opleve det uberørte Paradis, som Charles Darwin brugte som basis for sine evolutionsstudier.
Et erfarent team leder ekspeditioner til lands hvor gæsterne kan opleve et møde med landleguaner som soler sig, kæmpeskildpadder, blå- og rødfodede suler, farveskiftende havleguaner, søløver, pingviner og Darwins berømte finker.
Silver Galapagos har netop gennemgået en større renovering. Alle fællesområder og gæsternes suiter er moderniseret. Alle suiter har fået nye marmorbadeværelser, nye fladskærms-TV og speciallavede madrasser.
Der er indrettet nyt motionsområde, nyt massagerum, skønhedssalon, udemdørsjacuzzi og nye dæksmøbler.

STANDBY.DK Nyt om rejser

